Profil

30Bogholderi Syd er startet i 2016 og virksomheden tilbyder små og mellemstore virksomheder professionel hjælp til bogføring og regnskab.

Mit navn er Sandy Due Mazanti, jeg er 40 år og stifter af Bogholderi Syd. Jeg vil gerne tilbyde den bedste service og professionelle hjælp til nystartede, små og mellemstore virksomheder. Jeg brænder for økonomi, regnskab og økonomisk styring af virksomheder.

Jeg har en kandidat i revision fra Syddansk Universitet i Kolding (Cand.merc.aud). Oprindeligt er jeg uddannet finansiel rådgiver og tidligere fuldmægtig kunderådgiver, men har nu i længere tid arbejdet med bogføring og regnskab. Ud over dette arbejder jeg som underviser på freelance basis hos Udviklings Syd i Haderslev hvor jeg underviser i grundlæggende regnskab og økonomistyring.

Fra januar 2018 er Bogholderi Syd blevet medlem af FFB som er en forening for bogholder i Danmark. Det giver mig et meget stort netværk og tillige kompetente sparringspartnere.

Som selvstændig har jeg stor erfaring med opstart af virksomhed og alt hvad det indebærer. Den viden giver jeg gerne videre. Står du med en ny virksomhed, så kan jeg hjælpe dig med alt fra virksomhedsplan, etablerings budgetter, budgetter, valg af bogførings system, korrespondance med banken, oprettelse ved virk.dk og skat. Jeg er tillige tilkoblet Haderslev Erhvervsråd som rådgiver for iværksættere.

Der ud over  har jeg har læst Markedsføring og forbruger adfærd på Syddansk Universitet i Sønderborg.

Jeg har en bred erhvervserfaring  og bred faglige baggrund, med det kan jeg tilbyde din virksomhed en ekspertise inden for bogføring, regnskab og økonomi tilpasset dine unikke behov.

I dag arbejder jeg fra mit kontor i hjemmet, kører ud til kunderne og arbejder ved kunderne. Det skal være så det passer dig og din virksomhed bedst.

Visionen er at Bogholderi Syd skal vokse og blive den foretrukne partner for små og mellemstore virksomheder i det sønderjyske. Virksomheder som ønsker en lokal, professionel og service minded bogholder eller revisor. Målet er at være hvor du er, og yde den service som du efterspørger.

Læs mere i artiklen fra Lokal Avisen Haderslev her:

http://haderslev.lokalavisen.dk/haderslev-har-faaet-en-ny-selvstaendig-bogholder-/20170206/artikler/702079561/2031